Distrikt 11/13 består af alle rideklubber i de tidligere Ringkøbing og Viborg amter, som er organiseret under Dansk Ride Forbund, DRF.
Klubberne i distriktet vælger 1-2 personer hver til distriktsrådet, som afholder møde mindst 2 gange årligt. Møderne er obligatoriske og nærmere meddelelse herom vil tilgå klubberne.
Distriktsrådet vælger hvert år på skift medlemmer til distriktsbestyrelsen, der består af:
Formand - Kasserer - Sekretær og 4 menige medlemmer.
Klubkonsulenter kan deltage i distriktsbestyrelses- og distriktsrådsmøder.
Distriktsbestyrelsen har ret til at træffe beslutninger, der ikke har været forelagt distriktsrådet. Beslutningerne skal dog forelægges på førstkommende distriktsrådsmøde.
Distriktet er opdelt i 3 Regioner
Nye klubber, der søger optagelse i DRF, skal søge direkte hos Dansk Ride Forbund.
Klubberne betaler et årligt kontingent til distrikt 11/13 efter medlemstal.